Det mener ODA - om kassation
"Faktum er, at patientjournaler i dag kasseres i et så massivt omfang, at det er til skade for både patient-behandlingen, patienternes retsstilling og den medicinske forskning i bl.a. arvelige sygdomme", skrev dr.med. Thorkild I.A.Sørensen og cand.scient.san.publ. Marie Willumsen i en kommentar i Berlingske Tidende den 12.1.2010. 
ODA finder forfatternes påvisning af problemet yderst relevant.

Formålet med arkivlovgivningen er at bevare arkivalier, der har historisk værdi eller tjener til dokumentation af forhold af væsentlig administrativ eller retlig betydning for borgere og myndigheder, samt at stille materiale til rådighed for borgere og myndigheder, herunder til forskningsformål.

Statens Arkiver har fortolket opgaven sådan, at det ikke er arkivvæsenets opgave at beskæftige sig med arkivalier, der ikke har en egentlig historisk værdi. For disse arkivalier er opgaven kun at fastsætte kassationstidspunktet, og det er alene den pågældende myndigheds opgave.

I denne forståelse af bevaringsformålet og arbejdsdelingen mellem arkivvæsenet og myndighederne er det alene hospitalernes og lægevidenskabens ansvar at sikre, at materiale til medicinske forskningsformål bevares. Som debatindlægget viser, er det derfor ofte fuldstændig tilfældigt, om et værdifuldt materiale faktisk bevares.

Læs den interessante artikel i Berlingske Tidende her.

Læs også i Jyllands Posten om 75.000 kort med sundhedsvidenskabelige data, som egentlig var dømt til kassation, men nu har central betydning i en stor lægevidenskabelig undersøgelse på Syddansk Universitet: Vi spiller hasard med forskningen, Jyllands Posten, 24.12.2009. Læs artiklen her.

Det mener ODA - om forslaget til
den nye offentlighedslov
Uddrag fra debatoplæg bragt i Information 28.12.2009: 

Offentlighedskommissionens forslag til ny offentlighedslov har givet anledning til stor debat. Men flere af kommissionens forslag bliver unægteligt svære at gennemføre. Offentlighedsloven hænger nemlig tæt sammen med arkivloven, som er forældet og ude af trit med det 21. århundrede. Det har kommissionen ikke forholdt sig til. Og det vil stække en ny offentlighedslov på vigtige punkter.

De offentlige arkiver er dokumentationscentre, der fungerer på grundlag af arkivloven. Deres opgaver er blandt meget andet at sikre borgerne adgang til dokumenter i den offentlige forvaltning, ikke kun i dag, men også i morgen. Arkiver er betydningsfulde og helt centrale kendetegn for et åbent demokratisk samfund.

Brug af IT er et vigtigt punkt for offentlighedskommissionen, som foreslår, at man indfører en ret i offentlighedsloven til, at borgerne kan se oplysninger fra offentlige databaser. I dag er det på arkivområdet sådan, at Statens Arkiver skal godkende nye IT-systemer i staten. Godkendelsen betyder, at data kan bevares for eftertiden. Der er ingen godkendelse af de kommunale systemer, selvom netop kommunerne rummer mange data om borgerne. Det betyder, at de kommunale arkiver ikke kan garantere bevaringen af data, heller ikke at borgerne kan få adgang til egne arkiverede sager.

Er det ikke illusorisk at give borgerne en ret i offentlighedsloven, når man på det punkt glemmer arkivloven?

Læs hele debatoplægget i Information her.

Det mener ODA - om kommunearkiver
Uddrag fra kronik optaget i Danske Kommuner 19.11.2009: 

Hvis historikere og andre skal skrive og analysere velfærdsstatens historie og udvikling, kommer de ikke uden om de kommunale arkiver og det materiale, de kommunale arkiver rummer. 

Kommunearkiverne får også en bærende rolle i den digitale udvikling i kommunerne. De er forudsætningen for, at kommunerne kan få slettet i deres it-systemer, forudsætningen for, at kommunerne kan overholde nogle af de simple retsgarantier, som kommunernes borgere har. Forudsætningen for, at kommunerne til enhver tid kan dokumentere de afgørelser, de har truffet i forhold til borgerne, og at borgerne til enhver tid kan se kommunerne i kortene. Ikke kun i dag, men også i fremtiden, også om 15-20 år. Uanset om vi taler om papirer eller elektroniske borgerdata.

De kommende års store udfordring for kommunerne bliver de digitale arkiver, de store mængder data i de elektroniske systemer, der fødes af den offentlige digitale udvikling. Her bliver de kommunale arkiver vigtige spillere på holdet. De kommunale arkiver er professionelle. De tager bevaringsopgaven på sig, fastholder den lokale viden, opbygger den fornødne kompetence og varetager arkivlovens bestemmelser i kommunerne.

Læs hele kronikken i Danske Kommuner her.

Udtalelse fra ODAs årsmøde 2009
Den 3. marts 2009 styrtede en bygning sammen i Köln. To personer omkom. Bygningen husede byarkivet, og der skete omfattende og meget alvorlige skader på de historiske dokumenter, der blev opbevaret der. Arkivets samlinger bestod af arkivalier fra den allertidligste middelalder, men også kilder til Tysklands nyeste historie.

Et arkiv, der rummer essensen af et samfunds historie gennem århundreder, kan styrte sammen på sekunder. Et årtusinds historie kan blive destrueret på et øjeblik. Den katastrofe, som vi på de danske arkiver i det daglige gør hvad vi kan for at undgå, skete en martsdag i Köln.

De danske arkiver er generelt godt sikret. I mere end halvdelen af landets kommuner arbejder man professionelt med at bevare kilderne til lokalsamfundenes historie. Men de lokalhistoriske arkivers vilkår er uensartede, fordi rammerne alene fastsættes lokalt. I modsætning til biblioteker og museer, hvis arbejde reguleres gennem lovgivning, er det en rent lokal beslutning, om der på arkivet skal bruges penge på f.eks. en brandalarm eller et magasin der er tæt og tørt.Derfor bør det arbejde, der gøres på de lokalhistoriske arkiver, nyde den opbakning og bevågenhed, som det fortjener. En katastrofe som i Köln vil man næppe kunne sikre sig imod, men på mange andre punkter er det muligt at indrette arkiverne, så de yder kulturskattene den bedst mulige beskyttelse.

De lokalhistoriske arbejde foregår lokalt, men det er en national opgave at sikre de rigtige og fornødne betingelser, for at det kan finde sted.

Læs den fulde udtalelse fra årsmødet her.

Det mener ODA - om kulturarv
Rigsrevisionen afgav i sommeren 2007 sin beretning om den nationale kulturarvs forvaltning - uden at anerkende ikke-statslige arkivaliers betydning.

Men uden at behandle de ikke-statslige arkiver og deres store indsats for at bevare de lokale arkivalier, der bidrager til den nationale historie.

ODA opfordrer kulturministeren til at anerkende de ikke-statslige arkivers arbejde med kulturarven.

Læs rigsrevisionens rapport her.

Læs ODAs respons her.

Det mener ODA - om arkivernes vilkår
ODA er en organisation, der vil samle de arkiver, som arbejder målrettet og professionelt med arkivopgaven på niveau med de øvrige kulturbevarende institutioner på ABM-området.

Vores mål er at medvirke til en fortsat faglig udvikling af medlemsarkiverne og at få anerkendt vores samlinger som den vigtige del af den fælles nationale kulturarv, de er.

I dag tæller ”Organisationen Danske Arkiver” ca. 50 medlemmer. Det er især de store og mellemstore lokalarkiver – bl.a. næsten alle §7-arkiver i Danmark. En opgørelse viser, at ODAs medlemsarkivers samlinger allerede nu udgør omkring 75% af de arkivalske samlinger i kommunerne.

De professionelle arkiver på kommunalt plan ønsker at få virksomheden lovdækket på linie med de statsanerkendte museer og bibliotekerne mv., ligesom vi ønsker en arkivstyrelse efter samme mønster som Biblioteksstyrelsen og Kulturarvsstyrelsen.

ODA prioriterer samarbejdet med andre organisationer og institutioner med beslægtede arbejdsområder samt relevante myndigheder. Vi samarbejder med Statens Arkiver, Kulturarvsstyrelsen, ODM, Danmarks Biblioteksforening og Biblioteksstyrelsen samt en lang række andre partnere.